KLAR, PARAT...! Fra daglige rutiner til pakkeliste og spændte maver

Telefonen ringer, hjertet banker og kroppen begynder at sitre. Kan det være dem? Mon vi er med? Det kan ikke være sandt?? Tankerne flyver rundt ... og pludselig ... i den anden ende af røret; “KÆMPE TILLYKKE, I er et af de udvalgte par, der skal afsted på jeres livs rejse”.


Fotokredit Strong Productions


Wauw!! Vi var fyldt af glæde og taknemmelighed over det eventyr, der nu ventede os! … Men hvad var det egentlig for et eventyr? Tankerne begyndte at fylde vores hoveder, for hvor skulle vi egentlig rejse hen? Hvordan skulle vi bære os ad med at komme fra A til B? Hvordan mon vi ville klare os uden dankort og telefon? Var der mon et budget, vi skulle holde os til? Hvordan ville det egentlig blive at have et kamera i r*ven og rejse på “åben skærm”? Og var det overhovedet muligt for os, at opnå det vi ønskede med vores forhold på en rejse, der samtidig var en konkurrence? Man kan vist godt sige, at vi var MEGA spændte - og måske også lidt nervøse - for det eventyr, vi gik i møde.


Tiden var nu inde til, at vi skulle dele nyheden om vores kommende eventyr med vores omgivelser. Men hvordan skulle vi melde ud til venner, familie og arbejdskollegaer, at vi skulle ud af rejse og egentlig ikke helt vidste, hvordan og hvorledes vi skulle bære os ad med rejsen, og hvor den ville bringe os hen? Vi blev hurtigt enige om, at det måtte være den nærmeste familie, de tætteste venner og de væsentligste arbejdskollegaer, der ville få besked om vores kommende eventyr med alt, hvad det indebar.

I de efterfølgende dage mødte vi mange forskellige reaktioner, når vi fortalte om det, vi havde kastet os ud i. Nogle responderede med en vis skepsis og havde svært ved at forholde sig til, at vi havde valgt at melde os til et dansk tv-program - vi kunne vel ligeså godt rejse for os selv uden tv - imens andre i højere grad misundede os for vores mod og vores eventyrlyst. Måske var det egentlig okay med de forskellige respons, for det var i hvert fald med til at forberede os mentalt og gjorde, at vi fik snakket forskellige scenarier igennem. Én ting, vi var enige om, var at holde fast i vores formål med rejsen - at jagte troen på at “tvungen” kvalitetstid, nærvær og nye oplevelser, kunne bringe os tættere sammen som kærester.

Månederne, ugerne og dagene op til afrejsedagen var hektiske, for der var pludselig mange ekstra-opgaver, der skulle løses. På arbejdsfronten skulle opgaver færdiggøres, overdrages og videregives. På hverdagsfronten skulle kommende arrangementer aflyses og flyttes, og der skulle planlægges på, hvordan og hvem der passede huset, planterne og postkassen. Samtidig skulle der på eventyrfronten blandt andet laves telefoniske interviews, udfyldes papirer til visum, bestilles nye pas, sørges for vaccinationer og underskrives diverse kontrakter. Kalenderen blev fyldt med tidlige morgener og sene aftener i den i forvejen travle hverdag - og vi havde knapt nok tid til at tænke på “selve” rejsen for bare forberedelse.


Kort inden afrejse fik vi endelig prioriteret tid til at få kigget på den tilsendte pakkeliste med anbefalet udstyr til rejsen. Vi måtte hver især maksimalt medbringe 23 kg, og her skulle vi pakke til at kunne færdes i alle årstider med temperaturer fra -5 til +30 grader. Desuden blev det i pakkelisten understreget, at alle devices med mulig internetadgang ikke måtte medbringes på rejsen.

Gentagne besøg i Spejder Sport og Eventyrsport førte til en masse lækkert udstyr. Vi havde oprindeligt ingen planer om at skulle ud og bruge penge, men da vi længe havde haft snakket om at investere i noget lækkert outdoor-udstyr, så vi denne rejse som en god mulighed for at forsvare en investering i en masse nyt grej. Vi skulle trods alt være væk i potentielt to måneder og ikke blot en weekend. Så i takt med at pengepungen blev lettere, kom vi tættere på afrejse og havde nu investeret i rygsække, liggeunderlag, soveposer, indersoveposer, hovedpuder, vandtætteposer og -tasker, myggenet, håndklæder, drikkedunke, sko samt uld- og trekkingtøj. Med udstyret i hus følte vi os mere eller mindre klar til afrejse.


For fuld pakkeliste → www.voresofflinerejse.com/pakkeliste


Alt var ved at flaske sig. Praktiske gøremål på arbejdet, i hjemmet og i forbindelse med rejsen var ved at være på plads, og vi manglede blot en enkelt uge af vores hverdagsliv, før vi skulle drage afsted på vores livs eventyr. Vi følte os i bund og grund klar … Men hurtigt blev benene slået væk under os, da vi begge blev ramt af en ordentlig omgang influenza. Der var intet energi at give af, S måtte melde sig syg fra job og vi måtte begge aflyse de sidste aftaler med venner og familie - alene det at skulle pakke vores rygsække var lidt af en kamp. Normalt er vi sjældent syge, men vi måtte erkende, at perioden op til afrejse måske var lidt mere hektisk og stresset end forventet. Kroppen sagde fra, og vi tog den sidste uge inden afrejse i sengen puttet godt og grundigt under dynen.


Heldigvis kom vi på benene igen, og dagen før afrejse drønede vi med toget fra København mod Odense, hvor vi skulle mødes med Headquarter (HQ) og de øvrige deltagere. Det var en vanvittig fornemmelse, vi begge havde i kroppen, da vi sad i toget mod Odense og så København forsvinde bag os. For hvad skulle vi forvente? Hvem var de øvrige deltagere? Hvordan skulle det mon komme til at gå os? Og hvad var det egentlig, der ville vente os de mange kommende uger? På dette tidspunkt var vi fortsat uvisse om en masse ting. På den ene side var det rart ikke at kunne forholde sig til så meget, men på den anden side var det så angstprovokerende ikke at vide noget som helst!



Da vi landede med toget i Odense, gik vi mod det hotel, hvor vi alle skulle mødes, samles og briefes af HQ. Det hele føltes spændende og samtidig meget nervepirrende. På hotellet mødte vi for første gang de øvrige deltagere - eller det troede vi i hvert fald. Det viste sig nemlig, at to af de øvrige “par” var nogle, vi også hilste på til vores første castingdag. På en eller anden måde gav det en smule genkendelsens glæde midt i alt det uvisse, da vi så Kim og Carsten samt Claus og Marco igen. Dernæst mødte vi fire nye ansigter - de sidste to par - Johanne og Josephine samt Ulla og Lars.

Alle ti rygsække blev gennemtjekket for medbragt udstyr, og vi blev briefet med regler, procedurer og praktisk information i forhold til rejsen. Det var tydeligt, at det ikke kun var os, det var spændte på det eventyr, der ventede forude!


… Togturen til Odense, gåturen til hotellet, mødet med de øvrige deltagere og briefingen fra HQ fik os pludseligt til at føle, at vores eventyr så småt var begyndt.!!