ETAPE 1 Intuition, samarbejde og komplementerende kompetencer

Endelig!! Dagen vi har ventet på. Dagen hvor vi lærer vores slutdestination og rejsebudget at kende. Dagen hvor vi afleverer telefon og dankort, og tager rygsækkene på ryggen … Dagen hvor vores rejse begynder!


Fotokredit Strong Productions


Dagen startede ud med, at telefoner og dankort blev afleveret i en lille fin trææske. Det var overraskende let at give afkald på, og det føltes nærmest befriende at aflevere telefonerne. Et frikort til at slippe for at spekulere over beskeder, opkald, mails og notifikationer.


Langt om længe fik vi også afsløret vores slutdestination, og det fysiske mål var nu sat. Vi skulle rejse hele vejen til østaten Singapore! Singapore! Det var en spændt og glad følelse, der fløj gennem os begge, da vi fik slutdestinationen fortalt. Det var nemlig kun omtrent et halvt år siden, vi sidst oplevede dette land, begge med et stort ønske om et genbesøg - og nu var muligheden der!


For os er Singapore et land, der på den fineste måde rummer de lokale og giver plads til forskellige kulturer og traditioner. Et land hvor pladsen til det multikulturelle danner rammen og gør det til et samfund ud over det sædvanlige. En sand metropol, en mikrostat med unikke omgivelser - fra vild jungle til smukke hvide sandstrande og et hav med en kæmpe skibsindustri.

Vi havde aldrig forestillet os, at vores genbesøg til Singapore – de over 14.000 km skulle foregå uden fly. Men målet var nu klart, og vi glædede os til mødet med forskellige lande, nye kulturer og spændende, nye bekendtskaber.


Kort efter at vi var blevet klogere på vores slutdestination, fik vi overdraget kuverten med vores rejsebudget. 21.718 kr. budgettet, der skulle rumme transport, kost og logi for os begge. Vi ved ikke, hvad I tænker, men vi havde ingen fornemmelse for, hvor langt det ville række. Vi vil ikke lægge skjul på, at en lille bekymring strejfede os. Havde vi kastet os ud i en overlevelsestur?


Kl. 14:00 stod alle klar med rygsæk på ryggen og afventede startskuddet, der skulle sætte os afsted mod Venedig – den romantiske by med de mange kanaler og som også var første checkpoint på vores rejse til Singapore.


Vi havde én klar strategi – vi skulle hurtigst muligt langt ned i Tyskland. Med fuld fart og adrenalin i kroppen, spænede vi afsted, og efter flere timers rejse i tre forskellige flixbusser landede vi München. Udover det begrænsede rejsebudget, og det at vi ikke må rejse med fly, var der også en række andre regler for vores rejse. Eksempelvis skal vi under hver etape afholde nogle rejsefrie perioder. Da München normalt ikke er en destination, men blot en by vi passerer mod skiferie i Alperne, tænkte vi, at det kunne være interessant at opleve og gå på opdagelse i Tysklands tredje største by.



Efter nogle virkelig lange timer i bus, var pausen i München helt perfekt. Det var dejligt med en rigtig seng at sove i og samtidig dejligt at kunne tilbringe døgnet med at bevæge kroppen og få sol på kinderne. Dagen i München bød på små 20 km’s byvandring i det smukkeste solskinsvejr. Når vi besøger nye lande, byer eller områder, er det sjældent at vi har en nøjagtig plan for, hvad vi skal se og opleve, eller i hvilken retning vi skal gå. Kendetegnet for vores rejser er, at vi drager ud i det blå, og ser hvor vejen fører os hen. På den måde synes vi, at vi får unikke oplevelser med fra de steder og områder, vi besøger - og dette var også tilfældet i München.


Fotokredit Strong Productions


Byvandringen tog os blandt andet forbi en række smukt dekorerede kirker og videre forbi det hyggelige Viktualienmarkt på Marienplatz, hvor vi også nød udsigten over byen fra toppen af Peterskirche. Vi holder meget af naturen, og derfor leder vi ofte efter “grønne spots” i de storbyer, vi besøger. Efter udsigtsposten fra Peterskirche tog vi via Hofgarten til Englischen Garten, hvorfra vi gik langs Isar floden omringet af skønne efterårsfarver. Dagen sluttede af på den hyggelige restaurant Vesperia, som vi tilfældigt var gået forbi aftenen forinden. Den søde ejer tilbød os en stor lokal fadøl og nogle lækre pomfritter, som blev nydt til fulde og afrundede en dejlig aktiv dag i München.



Samme aften drog vi videre med nattog mod Padova - en charmerende italiensk by 40 km vest fra Venedig. Her valgte vi at holde vores anden rejsefrie periode for både at få muligheden for at opleve en mindre turistet by, end det vi formodentlig gik i møde i Venedig, men også fordi byen gav os gode muligheder for at komme hurtigt og nemt videre til checkpointet. I Padova besøgte vi blandt andet pladsen Prato della Valle, hvor vi på kantstenen nød en delikat morgenmad bestående egen medbragt rugbrød og tun fra Danmark, samt lidt smøreost og Nutella fra pensionatet vi boede på i München. En ting, vi begge sætter stor pris på, er at sidde og følge med i folks færden, og besøget i Padova var ingen undtagelse. Vi sad og nød morgentimerne imens byen gradvist vågnede og forvandlede sig fra småtomme pladser til fyldte markeder. Vi betragtede, hvordan de lokale folk slentrede forbi på vej på arbejde og skolebørn, der løb grinende og legende omkring os. For os en simpel hverdag, der var i stor kontrast til vores egen.



Senere på dagen gik toget videre mod Venedig, og vi nærmede os med hastige skridt første checkpoint. Ro og afslappelse i Padova blev pludselig til højt tempo og spænding i Venedig. Ombord på toget mødte vi to skønne Amerikanere, som med stor begejstring lyttede til os, da vi fortalte om det eventyr, vi havde begivet os ud på. De insisterede på at få lov til at sponsorere to billetter med vandtaxa, for at vi lettest og uden at fare vild i de små gader kunne ramme “centrum” af Venedig ved Piazza San Marco. Før vi vidste af det stod vi midt på pladsen i et virvar af turister, lokale og duer, hvor vi fik besked om vores endelige checkpoint, Hotel Pausania … Og herfra gik det stærkt!


En genial indforstået evne til at samarbejde kom overraskende naturligt til os begge. S fik hurtigt fat i en lokal kvinde som på hendes telefon viste os ruten hen til hotellet. Med vores kamera fik vi hurtigt taget et par nærbilleder af ruten, og med S i spidsen for at bane vej begyndte N effektivt at navigere os afsted. Vi løb gennem menneskemængden på Piazza San Marco og derfra videre ad utallige små gader, hvor fremgangsmåden for navigationen blev N, der råbte instruktioner som eks.: “Der skulle ligge en Prada butik på hjørnet et sted” og S, der febrilsk ledte imellem de mange turister, der var i fuld gang med at fotografere de ikoniske bygninger og smukke kanaler, og pludselig svarede; “her, her den er her” .. Med hastige skridt nærmede vi os checkpoint, mens vi undskyldende løb mellem de mange forbipasserende. S råber pludselig: “Der kommer en bro mere ligefremme, passer det?” “Ja, præcis den skal vi hen over” svarede N bekræftende. Vi løb henover Canal Grande mod pladsen Campo San Barnaba, hvor vi drejede skarpt til venstre langs kanalen, og derfra kun var et stenkast fra Hotel Pausania.


Fotokredit Strong Productions


Med hjertet helt oppe i halsen, fór vi ind ad hoteldøren, kiggede søgende rundt og fandt bogen i receptionen, hvor vi skulle indskrive os. Vi åbnede bogen og kunne endelig ånde lettet op. 1. checkpoint og først ankomne par! Det var en fuldstændig vanvittig fornemmelse i kroppen og et kæmpe smil bredte sig i ansigtet på os begge. Det var megafedt at blive bekræftet i, at de beslutninger, der var truffet på intuition, havde båret frugt set i konkurrence øjemed. Det var endnu vildere at mærke, hvor let og ubesværet vi fik udnyttet hinandens kompetencer og skabt et godt samarbejde, selvom både tempo og puls var tårnhøjt under hele løbeturen fra Piazza San Marco til hotellet.


.. Dagen i Venedig blev nydt med gåture i de romantiske, små gader langs de hyggelige kanaler og middag med lækker italiensk pizza på den lille fine restaurant Al Profeta. Inden den videre rejse blev den første af mange tøjvaske i et badekar klaret og rygsækkene pakket på ny.



Mens vi sidder her og skriver om første etape, er noget af det, vi husker allerbedst, vores fantastiske aften i München hos den gæstfrie ejer af restaurant Vesperia. Det var en helt perfekt afrunding på en oplevelsesrig og aktiv dag i München. Samtidig er noget af det, der har gjort størst indtryk på os, den fede rus vi fik af vores velfungerende samarbejde fra Piazza San Marco til checkpointet på Hotel Pausania - en situation hvor overvejelser blev erstattet af handling, og intuitionen fik lov til at tage over. Det er et dejligt tilbageblik, for det var meget naturligt for os, og situationen viser, hvor gode vi er til at supplere hinanden og samarbejde, når det virkelig gælder.