TILBAGE TIL HVERDAGEN - Hvor står vi nu?

Som vi meldte ud allerede i starten, lovede vi at komme med et lille indlæg om hvordan det har været at komme hjem til hverdagen og de vante rammer. Det gjorde vi af flere årsager - blandt andet fordi det var noget af det mest aktuelle for os på det pågældende tidspunkt, fordi vi stod midt i efterdønningerne. Det føltes ekstremt relevant og det var nemt at forholde sig til. Efterhånden som tiden gik, fortsatte vi med vores projekt med bloggen, vores instagramprofil og samtidig begyndte alle programmerne at køre over skærmen. Det at se sig selv på afstand og genopleve rejsen, satte på ny gang i følelserne og vores udvikling. Det medførte en masse nyt og spændende og stjal naturligt vores fokus. Der kom forespørgsler fra diverse medier, som gerne ville lave en række interviews med os og alt dette har betydet, at dette indlæg har måtte lade vente lidt på sig. Der er mange af jer der har spurgt ind til hvordan vi har det idag og nu føles det efterhånden rigtigt selv at fortælle lidt. Derfor har vi også glædet os til dette indlæg, som vi håber at I vil nyde at læse med på.



Det er efterhånden over et halvt år siden vi kom hjem, dengang vi landede i Danmark den 18. december 2019. Det var svært at komme hjem, for mens vi havde fået vores livs oplevelse, var livet jo gået sin gang for alle vores nære. Det var juletid og den stress og jag som julen bringer med sig, og som vi normalt selv nyder og elsker, havde vi slet ikke overskuddet til. Heldigvis havde vi på forhånd meldt os ud af gaveræset, hvilket var rart, så det eneste vi egentlig skulle, var blot at være til stedet med familien i juledagene.

For os er jule-kabalen altid svært at få til at gå op, men julen 2019 var lige lidt ekstra svær. Det er ikke så vigtigt for os, lige præcis hvem vi tilbringer juleaften med. For os er det vigtigste blot at vi får set vores familie, nydt hinandens selskab og fejret julen og de skønne værdier som den medbringer. Om det så lige hedder d. 24. december eller en eller anden dag i december er ikke så afgørende. Men især for N’s mor, som går meget op i højtider er det rigtig vigtigt, og eftersom vi året forinden havde fejret juleaften med N’s far, mente hun at det var “hendes tur”. For S’ forældre betød denne jul også lidt ekstra, for i løbet af vores rejse havde S haft 30 års fødselsdag - og de havde for første gang ikke kunnet fejre eller sige tillykke til deres datter på hendes fødselsdag. Så for dem var der også et stort ønske om at se os begge og især deres datter juleaften. Vi har tidligere prøvet mange forskellige kombinationer af juledags fejringer, heriblandt at slå det sammen og fejre med både S’ forældre og N’s mor, men da vi ikke selv havde overskuddet til en “stor” juleaften, valgte vi, for første gang i vores tid sammen, at holde jul hver for sig, selvom vi mest af alt havde lyst til at være sammen.


Det var en lidt mærkelig tid. Alle omkring os var naturligvis spændte på at høre om alt hvad vi havde oplevet, men selvom vi havde fået vores livs oplevelse, var det overraskende svært for os at dele ud af af vores glæde. Vi havde brug for selv at fordøje det hele, for oplevelsen havde været ret intens og var sluttet meget brat. Folkene omkring produktionen, havde fortalt os hvad der kunne vente os, men alligevel var det umuligt at forberede sig på. Ud over julen der ventede os da vi kom hjem, var det også direkte tilbage til arbejde. S blev mødt af søde chefer, kolleger og klienter, som bød hende velkommen med åbne arme. Men selvom det var dejligt for S at komme hjem til, var det alligevel svært og det tog lidt tid at vænne sig til arbejdsrytmen igen. N havde en lidt mere blandet velkomst. Der var kollegaer der bød velkommen med smil og glæde og spurgte spændte ind til oplevelsen, men oppefra virkede det til at der var et lidt mere tilbageholdende engagement. N havde svært ved at forstå det. Inden vi var taget til casting på programmet havde han nemlig spurgt om tilladelse, for det var ingen grund til at tage til casting på noget, hvis ikke det kunne lade sig gøre at få fri til det. Selvom han havde fået tilladelse, var det alligevel som om at det ikke helt blev accepteret at han havde prioriteret at kæmpe for forholdet, på “bekostning” af arbejdet i et par måneder. N havde regnet med at skulle hjem og være en del af årets nytårskur med sin deling, selvom han godt vidste at han ikke skulle ride nogle af eskorterne. Men i stedet var det blevet planlagt uden hans deltagelse og det ærgrede ham. Han ville ønske at han bare havde vidst det inden rejsen, så han ikke skulle have gået og glædet sig til noget, der alligevel ikke kom til at ske. Det der skulle have været en hurtig tilbagevenden til arbejde for N’s vedkommende, blev altså erstattet af en juleferie. Selvom det ikke var det, som N havde håbet på, var det alligevel godt for noget andet. Det gav nemlig tid til at lande lidt hjemme i Danmark og få bearbejdet lidt af det eventyr vi havde været igennem.


Måske er der nogle af jer derude der undrer jer lidt over, om vi virkelig kunne klare syv ugers rejse uden nogle store konflikter. Måske tænker I at det må være noget der er blevet klippet fra, for at fokusere på “konflikten” om vores fremtid. Men sandheden er, at vores allerstørste konflikt i løbet af rejsen var i Tyrkiet, da vi skulle beslutte om vi ville køre med The Eastern Express og få en oplevelse på bekostning af konkurrencen. Det skyldes at noget af det vi kan allerbedst sammen, nemlig er at rejse. Når vi er væk fra hverdagen og rammerne, har vi et fantastisk naturligt flair for at få det hele til at glide let og ubesværet. Vi deler ønsker for oplevelser og behov for mad, søvn og balancen mellem velvære og køre lidt mod grænserne. Derfor var det lidt mærkeligt for os, at vi allerede efter kun få uger hjemme gik skævt af hinanden flere gange end vi havde gjort i knap to måneder. Men det var tydeligt for os at mærke, hvor hurtigt vi fandt tilbage i de gamle rytmer og vaner, som vi jo mest af alt ønskede at ændre på. Heldigvis blev vi hurtigt enige om at det var dumt, når nu vi lige havde bevist, hvor godt vi kunne få det til at fungere sammen. Vores rejse var derfor ikke løsningen på vores udfordringer, men den gav os nogle gode forudsætninger for at få arbejdet med dem efter vi kom hjem. Det arbejde vi begyndte, allerede i de første uger efter hjemkomsten, har ført os til et meget bedre sted i dag. En af vores styrker har altid været at kunne tale om tingene. Rejsen lærte os at få nogle andre vinkler på vores situation og det har medført at vi har kunne komme ind til kernen af, hvad der har medført N’s usikkerhed. Nicolaj: Det er lidt kompliseret at forklare på skrift, men kort fortalt, har min usikkerhed handlet om, hvorvidt jeg følte at jeg kunne være mig selv i forholdet. I noget tid har jeg haft svært ved at sige til og fra i forhold til mine egne behov, og jeg har i høj grad truffet beslutninger ud fra, hvad jeg troede Stephanie ville have det bedst med. Det har gjort at jeg har taget mindre initiativ og været dårlig til at fortælle om mine behov og hvad jeg havde lyst til. Når mine egne behov for at eks. se familie, venner eller bare have lidt alenetid, har været sat til side, har det mindsket mit overskud til samtidig også at være ordentligt til stedet og have energi med i forholdet, når jeg har brugt tid sammen med Stephanie. En ond spiral, som har været svær at få taget hul på og få talt om. Heldigvis har vi fået gjort det og vi har vi fundet ud af, at det faktisk er et stort ønske fra os begge, at vi tilgodeser hinandens behov, men at vi også er nødt til at fortælle hinanden om dem, for at kunne give plads til hinanden.


Noget af det vi har gjort, for at give plads til denne udvikling, er blandt andet at N har skiftet arbejde. Et arbejde der er noget tættere på og sparer halvanden time om dagen i transport. Selvom N’s nye arbejde stadig kræver mange timer, især her i starten hvor alt er nyt, og samtidig indebær weekendarbejde hver anden weekend, føler vi at det har givet os meget mere tid. S har nemlig samtidig fået nyt skema, således hun nu har en fast fridag hver mandag, hvilket passer med at N holder fri hhv. fredag og mandag optil/efter en weekend med arbejde. Vi mærker at det har givet os meget mere tid. Både tid til at lave ting sammen, men også hver for sig. Det har været med til at give mere overskud til også at være kærester og ikke kun “kollegaer”, som vi følte os under tiden med renovering.


Vi har idag i vores hverdag nu mulighed for at prioritere tid til hygge sammen i haven eller på vores lille båd, samt i weekenderne spontant at tage ud og sove i shelter, på vandretur eller andet vi elsker at lave sammen. Der har samtidig været mere tid til at kunne lave ting hver for sig og alt sammen har været virkelig rart for os begge. Udover at prioritere mere tid til hinanden og hver for sig, er der en enkelt ting mere vi har forsøgt at tage med fra vores rejse og implementere i hverdagen. Det var nemlig tydeligt at telefonerne hurtigt stjal fokus fra den nærvær og intimitet vi havde mærket under vores rejse - så idag har vi indført mobilfrizone i soveværelset. Her kan vi snakke og putte uforstyrret og det giver os så meget at vi har et rum hvor det kun handler om os og inden andre.

Det er selvfølgelig stadig nyt og det at ændre på nogle markante ting i sit liv og i ens forhold kræver fokus og arbejde - men vi er helt indstillede på at det er et arbejde vi har lyst til at arbejde videre med sammen.



I programmerne var fokus meget på om vi skulle have børn sammen og stifte en familie. Men vores fokus efter vi er kommet hjem, har i højere grad været på, hvordan vi kunne få ændret på nogle ting i vores hverdag, så vi kunne få den glæde og ro, vi har haft brug for, som forudsætning for at kunne tage det næste skridt. Netop det fokus på at få mere tid til hinanden og til hver for sig har været med til at skubbe forholdet i den rigtige retning. Vi føler os nu begge overbeviste om at vores fremtid er sammen også med mere end bare os to med tiden.


Alt i alt har rejsen - eventyret - oplevelserne - de svære snakke - udsendelserne - og minderne været med til at udvikle os sammen og vi glæder os til at se hvad livet skal bringe os. Vi er allerede igang med lidt små projekter og har mange spændende tanker om fremtidige rejser som vi glæder os til at kunne dele med jer derude. Vores første rejse siden programmerne, bliver en 16-dages rundtur i Norge, hvilket vi glæder os helt ekstremt til.


... Derudover har vi også kastet os ud i nogle forskellige projeker og det første spændende "projekt" skal udleves ganske snart. Vi har nemlig lavet et samarbejde med Olympus Danmark - hvor vi skal holde nogle virtuelle foredrag omkring vores rejse om at komme Først til verdens ende. Så hvis du ikke har fået nok af vores vilde eventyrlige rejse, er nysgerrig på at se flere flotte billeder og hører ind til ´behind-the-scenes` eller måske har spørgsmål til rejen, så er du mere end velkommen til at se med når vi går live den 1/7-2020 og den 8/7-2020 kl. 18-19.


-> Event-registrering 1/7-2020

-> Event-registrering 8/7-2020



Tak for at I har haft lyst til at læse med - vi håber at I vil følge med i vores videre eventyr. De bedste hilsnser fra Stephanie og Nicolaj




God læselyst

Nicolaj og Stephanie 

offlinetravelling@gmail.com

  • Sort Instagram Icon
  • Sort Facebook ikon